
Dødens herskerinde finder sted i 1100 tallets England, en lille dreng findes myrdet, og jøderne i byen bliver straks anklaget.
Englands konge sender bud efter den berømte Simon af Neapal til at opklare denne grusomme forbrydelse, og med sig har Simon en ung kvindelig læge, Adelia Aguila. Kvinder er på denne tid laverestående væsner, og derfor er de nødt til at dække over Adelia's virkelige virke, hun har specialiseret sig i at obducere de døde, for på den måde at afdække hvad de er døde af. Hun finder hurtig ud af, at drengen, samt flere andre børn der hurtig kommer til, er blevet mishandlet på den mest grove måde. Og så går den vilde jagt ellers på forbryderen.
Alt i alt er historien rigtig god, desværre er persongalleriet MEGET bredt og ikke særlig godt fortalt, og det har en noget forvirrende virkning. Selve skrivemåden er også noget forvirrende, og det tog mig nogle sider helt at finde ud af, hvordan bogen skulle læses. Så søger man noget let sommerlæsning ville jeg ikke anbefale denne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar