onsdag den 2. juli 2008



Kvinden i buret af Jussi Adler-Olsen

"Nu må jeg holde pause med at læse krimier", tænker jeg nu og da. Ikke fordi jeg er træt af krimier, men fordi der findes så mange andre gode bøger.
Men så faldt jeg over "Kvinden i buret" af Jussi Adler-Olsen. Velskrevet og spændende bog om en ung kvindelig folketingspolitiker, der forsvinder sporløst. Sagen efterforskes af vicekriminalkommisær Carl Mørck, leder af afdeling Q, afdelingen for henlagte sager - og selv henlagt til kælderen i Politigården og en meget lidt glorværdig politimand. Han graver i sagen og kommer på sporet af en velplanlagt og perverteret forbrydelse.
Resten må man selv læse. Bogen gør det som en god krimi skal: Det hele er først uforståeligt og uløseligt, efterhånden kommer der glimt til forståelse eller i hvert fald gætterier, og til sidst er opklaringen logisk. Dertil kommer en god portion lune.
En god sommerbog uanset om sommeren foregår i liggestol, foran brændeovnen eller i toget til og fra arbejde.
Nu glæder jeg mig til hans nyeste "Fasandræberne".

Indsendt af Anne Marie

Ingen kommentarer: